FleetFlow Pro
Forbind med dit regnskabsprogram
Bogfør, som du plejer. FleetFlow holder selv dit billager opdateret ud fra dit regnskab, så du ikke skal taste det samme to gange.
Det virker med Dinero.
Sådan gør du
1
Log ind med Dinero
Gå til Indstillinger › Regnskab i FleetFlow, og tryk Log ind med Dinero. Det tager et minut.
2
Skriv stelnummeret
Når du bogfører køb, udgifter og salgsfakturaer i Dinero, skriver du bilens stelnummer i teksten eller i noten.
3
FleetFlow klarer resten
Hvert 5. minut henter FleetFlow det nye fra Dinero og opdaterer dine biler af sig selv.
Det sker automatisk
- Køb: bogfører du et bilkøb med stelnummer, kommer bilen på lager med købspris og dato.
- Bildata: mærke, model og syn hentes fra Motorregistret ud fra stelnummeret.
- Udgifter: regninger med stelnummer, fx fra værksted eller dækforhandler, lægges på den rigtige bil.
- Salg: en salgsfaktura med stelnummer markerer bilen som solgt med salgspris, fakturanummer og køber.
- Byttebil: en byttebil på fakturaen kommer selv på lager med byttepris som købspris.
- Varelager: under Overblik ser du varelageret 31/12 sidste år fra Dinero ved siden af varelageret nu.
Hvorfor det er smart
- Du taster kun én gang. Ingen dobbeltindtastning mellem regnskab og lager.
- Lager og regnskab stemmer. Under Overblik viser Afstemning, hvis noget ikke passer, fx en solgt bil uden faktura, et bilag med et ukendt stelnummer eller en kreditnota.
- Altid opdateret. Kostpris, fortjeneste og brugtmoms er klar, når du åbner appen.
- Nemmere årsafslutning. Varelager og salg passer med bogføringen, når revisoren skal lukke året.
Dit regnskab er i sikre hænder
FleetFlow læser kun. Vi opretter, ændrer eller sletter aldrig noget i dit regnskab. Adgangen gemmes krypteret, og du kan afbryde forbindelsen når som helst under Indstillinger i FleetFlow eller direkte i Dinero. Læs mere i vores privatlivspolitik og databehandleraftale.
Gode råd
- Stelnummeret er 17 tegn og står i registreringsattesten. Det må gerne stå sammen med anden tekst, fx „Køb VW Golf WVWZZZ1KZAW123456“.
- Brug en fast konto til bilkøb, fx „Køb brugtmoms“, og vælg den under Indstillinger › Regnskab.
- Vælg også din varelager-konto, så du kan se sidste års varelager i Overblik.
- Har du flere firmaer i Dinero, vælger du, hvilket firma FleetFlow skal læse fra.
Prøv det gratis i 14 dage
Forbindelse til regnskabsprogram er med i FleetFlow Pro. Nye kunder kan prøve Pro gratis i 14 dage.
Kom i gang